Underleverandører på et link

Elektrikeren, maleren eller kloakmanden får et link til opgaven. Derfra melder han timer, fotos og ekstraarbejde ind. Du har CVR, forsikring og afregning samlet på sagen.

Alt er med i prisen. Underleverandøren skal ikke have login eller app.

Liste over underleverandører med fag, CVR og forsikring
Liste over underleverandører med fag, CVR og forsikring

Demofirma med opdigtede tal.

Det kan han på linket

Ingen konto, intet password. Han får linket på SMS, åbner det på telefonen og er i gang. Linket viser kun hans opgave.

Underleverandørens side på mobilen med opgaven, tid, timer og knap til at melde færdig
  1. Se opgavenAdresse, tidspunkt, omfang og aftalt pris.
  2. BekræfteDu kan se, at han har set opgaven og siger ja.
  3. Starte og stoppe uretTimerne tæller med i afregningen ved timepris.
  4. Tage fotosUnder arbejdet, når det er færdigt, og af materialer.
  5. Melde ekstraarbejdeBeskrivelse, beløb og foto til din godkendelse.
  6. Melde færdigMed sin egen faktura som PDF, så den ligger sammen med opgaven.

Styr på firmaet bag

Alt om firmaet ligger ét sted: kontakt, timepris, forsikring, moms og de dokumenter, du skal kunne vise frem.

CVR, forsikring og papirer på ét kort

Skriv CVR-nummeret, så henter appen firmanavn og adresse. Underleverandøren lægger selv sit forsikringsbevis op via et link, og AI’en læser udløbsdatoen. Serviceattest, arbejdsklausul og A-skat-papirer gemmer du på samme kort.

Forsikring
SMS til underleverandøren 30 dage før beviset udløber. Du får besked, hvis det er udløbet
Timepris
En fast sats pr. underleverandør, eller en særlig pris på den enkelte opgave
Moms
Flueben for omvendt betalingspligt. Det bruges sjældent, fx ved et udenlandsk firma
Kort for en underleverandør med tildelte opgaver og forsikring
Kort for en underleverandør med tildelte opgaver og forsikring

Kortet tilhører underleverandøren Viby Murer & Flise ApS i demofirmaet.

Fra tildeling til slutafregning

Sådan hænger det sammen, og det kan du regne med.

  • Du tildeler opgavenPå sagen eller på en fase i projektet, med aftalt pris eller timepris.
  • Aconto undervejsRaterne kan aldrig blive mere end den aftalte pris plus godkendt ekstraarbejde.
  • Slutafregningen er restenNår han melder færdig, er slutafregningen kun det, der mangler.
  • Intet bogføres bag din rygRater og slutafregning lander som bilag, du godkender under Regnskab.
  • Vi vurderer ikke papirerneAppen gemmer dokumenterne til kædeansvaret, men siger ikke, om reglerne er overholdt.
  • Kun du ser priserneUnderleverandører og deres priser er for ejeren. Dine svende ser dem ikke.

Spørgsmål om underleverandører

Mangler dit spørgsmål, så ring 93 94 12 06.

Skal underleverandøren betale eller oprette sig?

Nej. Han får et link til sin opgave og bruger det i telefonens browser. Han skal ikke have login, app eller abonnement, og han tæller ikke som en person i din pris.

Hvordan virker aconto?

Har I aftalt en fast pris, kan underleverandøren bede om en rate via linket. Raten bliver til et bilag, du godkender. Når han melder færdig, er slutafregningen kun resten, så intet bliver betalt to gange.

Holder appen styr på hans forsikring?

Ja. Han lægger beviset op via et link, og AI’en læser udløbsdatoen. 30 dage før udløb får han en SMS med et link til at lægge et nyt op. Er det udløbet, får du besked i appen. Vil du ikke have, at appen sender SMS selv, kan du slå det fra.

Sørger appen for, at jeg overholder kædeansvaret?

Nej. Appen giver dig et sted at gemme serviceattest, arbejdsklausul og A-skat-papirer pr. underleverandør, så du kan vise dem frem. Om reglerne er overholdt, vurderer appen ikke.

Hvad med omvendt betalingspligt?

Du kan sætte flueben pr. underleverandør, så hans bilag bogføres uden moms. Det bruges sjældent: danske byggefirmaer med momsnummer fakturerer normalt med 25 % moms. Er du i tvivl, så spørg din revisor, eller ring 93 94 12 06.